Arkiv

31/01/2012

15 år!


I dag har jeg fødselsdag! Jubiii, halleluja og AMEN! 15 år... Dagen har været super. Jeg fejreR (nogen klagede over manglede nutids R'er. tihi) den dog først på fredag med mine veninder og på mandag med familie. Det var super kort, men jeg er i gang med vores projekt, og føler jeg har enormt travlt :D

30/01/2012

Spørgerunde!


Hej søde læsere! Nu har jeg så tænkt mig at holde en spørgerunde. I kan spørge mig om alt mellem himmel og jord i kommentaren, og så vil jeg prøve at svare på dem i et indlæg senere hen (: Jeg har set mange bloggere gøre det, men jeg har ikke rigtig følt for det selv, da jeg føler det er sådan lidt ”Ej nu skal i bare høre alt om perfekte mig!”. Men nu har jeg indset at det nok er ret smart, så jer læsere lærer mig lidt bedre at kende. Hehe. Så bare kom med alle spørgsmål! Vi skrives <3

Knæ problemet


I morgen har jeg fødselsdag, og i dag har jeg fået smækket en mindre god fødselsdags gave i hovedet på mig. Jeg skal opereres. Bum basta. Jeg var på hospitalet i dag efter skole, for at få resultatet af min MR scanning. Min læge manglede stadig nogle informationer fra Hvidovre Hospital, men han var sikker på at mit korsbånd er helt overrevet. Jeg har to muligheder: At blive opereret til april, for at kunne gå til sommer. Eller opereret til juni, for at bruge min sommer på at blive indenfor. Vælger den første. Men det der har mest betydning, er Eventyrteatret. Udtagelsesprøverne foregår i april, og ”øve til stykket” foregår fra maj og helt til oktober. Jeg har derfor på ingen måde mulighed for (hvis jeg kom med i stykket), at øve danse og ja, dårligt nok gå. Efter operationen kommer jeg til at blive hjemme fra skole i 2 uger, for der vil jeg slet ikke kunne gå. Herefter vil jeg kunne blive kørt til skole og så til sidst gå. Der går 2-3 måneder før jeg kan cykle. Jeg skal jævnligt gå til genoptræning, og hele min dagligdag bliver vendt om.

Nu kommer min mor snart hjem, og så skal vi bage kage til klassen i morgen. Vi skrives <3

29/01/2012

London, here I come!


Så gik den søndag. Har brugt dagen på at lave min blækregning, og se en dokumentar om amish folket. Projektugen starter jo i morgen, og jeg føler mig godt klar. Har pakket taske med blok og blyanter, og tager min computer med. Og nå ja, så har jeg set håndbold. Det var sgu’ godt klaret af dem. Rasmus Lauge og Hans Lindberg <3

Da håndbold så var slut, sagde min far at han og min onkel skal til London sammen her til marts. Han spurgte så om min bror ville med. I ved, sådan en rigtig fodbold tur. Blev sådan lidt ”WTF, hvorfor skal jeg ikke til London?”. Men det endte så med at jeg nu også skal til London med min mor. Nok først til foråret. Glæder mig faktisk ret meget, og det kom også sådan ret hurtigt. Mine tanker gik sådan her: håndbold, guld, far, London, WTF, mor, London, hoteller. Haha. Så nu kigger vi lidt på hoteller. Min mor vil altid bo på et smukt (og dyrt) hotel, så hun kan ”slappe af” siger hun. Men det er ikke ligefrem det jeg gider bruge pengene på. Jeg vil hellere på et super billigt hotel for så at kunne shoppe vildt. Nu vil jeg hører lidt Adele og finde noget tøj til i morgen (som jeg ikke fryser til is i). God søndag! <3


28/01/2012

Ohh yeah


Hej søde læsere! Dagene går og jeg føler at de næste uger er planlagt fuldt ud. På mandag starter projektugen, hvilket er utrolig dårlig timing, da jeg har ligget syg de sidste par dage. Ugen efter har vi fremlæggelser. Så der vinterferie, men det er ikke ligefrem en ferie for mig, da jeg skal lave geografi fremlæggelse og fransk stil. Så har vi praktik uge, og så er der vidst nok endelig lidt pause. 

Jeg har forresten fødselsdag om 3 dage. Men jeg holder den for mine bedste veninder fredag d. 3. februar. Vi skal spise god mad på Kystens Perle og senere hjem til mig og hygge. Det er egentlig ikke kun min fødselsdag vi fejrer, for to af de andre har fødselsdag nogle dage efter. Så det vel bare en fejring af os alle 3 og for at vi lever og er samlet som bedste veninder, hehe. Lol. Ej, men nu har jeg brugt hele dagen på det her indlæg, ved simpelthen ikke hvad jeg skal skrive, så det er blevet til en masse usammenhængene sætninger. Blev spurgt i biografen af nogle søde piger, men måtte takke nej, da jeg hoster hvert 5 minut. Ikke ligefrem fedt for hverken dem, eller de andre i biografen. Tror jeg krybber under dynen inden aftensmad, og så bagefter ser MGP. Håber det kan underholde. I morgen tidlig skal jeg se mit hold spille kamp, derefter lave en blækregning og så se håndbold finale! Bum. God lørdag! <3


22/01/2012

MR scanning + Projektuge



Fik et spørgsmål i min indbakke om hvad jeg dog lavede, da jeg har været lidt fraværende. Og jeg kender ikke selv helt svaret, haha. Jeg har bare tumlet lidt omkring. Jeg har en hel del lektier for, sååå. Skolen er vel nok det jeg pt. bruger mest tid på. Lige nu er vi i gang med at forberede os til projektugen, som er i næste næste uge. Overemnet er Ekstremer, og min gruppe har valgt Amish som emne. Virkelig spændende, men også svært, da man jo ikke kan ligefrem kan interviewe en fra Amish, og de fleste sider omkring det er på engelsk. Hvilket jeg står af ved, da jeg hader at læse lange engelske tekster.

Jeg har også været til MR scanning på Hvidovre Hospital. Det var jeg i onsdags, meget tidligt om morgen! Det tog en halv time, og jeg formået også at falde i søvn under scanningen, haha. Det er ikke det samme som et røntgen foto, hvis nogle tror det. Man er alene i et rum, hvor ens krop så bliver kørt ind i en boks. Det larmer sindssygt meget, så jeg skulle have nogle høre-tingester på. Der er mikrofon i, så man kan snakke med lægerne. Ellers har jeg selvfølgelig hygget med mine veninder, og slappet af. God søndag!

15/01/2012

Makeup nytårsaften


Jeg har helt glemt at vise jer min makeup fra nytårsaften. Jeg havde skruet godt op for makeup'en og nogle lange falske øjenvipper. De er fra Depend i Matas. De koster 50 kr. og hedder nr. 3. I starten var de vildt irriterende fordi de var så lange, men efter noget tid ligger man slet ikke mærke til det mere.


Det var den weekend!


Hej søde læsere. Denne weekend har været præget af fodbold og en masse god mad. Jeg spiser alt for meget, men jeg vil hellere dø mæt end at dø sulten. Hehe. I går så jeg først u/17 drengene fra min klub spille kamp. Det var virkelig koldt, og jeg fatter ikke at jeg gad. Men hey, hvem vil ikke se pæne drenge + godt fodbold? Jeg vil sgu’ gerne. Senere blev jeg inviteret på café med 3 skønne veninder. Vi spiste først lækker tun sandwich med kartofler på Paludans Bogcafé inde i byen. Det var SÅ lækkert og virkelig hyggeligt. Det var udsmykket som en bogbutik, og møblerne var alle sammen forskellige. Vintage og antikt. Derefter valgte vi at tage på café Two o Two på Amagerbrogade. Her fik vi en varm kakao og pandekager med is. Mums! Vi gik senere mætte hjem ned ad Amagerbrogade. De 3 piger, er nok mine café veninder! Vi elsker god mad, skønne snakke og besøg hos hyggelige steder. Jeg kender dem for resten fra mit fodboldhold.

I dag spillede mit hold så kamp. Så jeg mødtes med den ene af pigerne fra i går, og cyklede ud på kunsten for at se dem. Den blev 1-1, og det var faktisk en ret fin kamp. Så var det ellers bare hjem og lave lektier. Jeg overtalte så min far til at købe lækre sandwich’s på Amagerbrogade. Mums, en masse lækker mad jeg har fået. Nu ser jeg håndbold! Det var en lang snak, vi skrives!<3

12/01/2012

Justin Bieber


Min veninde Julie er med i en tegne konkurrence, hvor hun kan vinde en Justin Bieber halskæde. Jeg synes den er sindssyg godt tegnet! Jeg ville aldrig kunne tegne den.. Men jeg tror hun ville blive rigtig glad hvis i ville synes godt billedet, så hun kan vinde, for hun er kæmpe Justin Bieber fan. Tryk på linket, for at se det super gode billede og synes godt om! http://www.facebook.com/photo.php?fbid=305860019464307&set=a.304901356226840.91132.197057730344537&type=3&theater

11/01/2012

Eventyrteatret igen!




Det her bliver et sent indlæg, til jer der stadig er vågne (: Jeg har været på Eventyrteatret i dag for 5. år i træk. Det er sindssygt at tænke, for jeg kan ikke engang huske noget fra da jeg var lille og gik der. Det har bare altid været en del af mit liv. Nå, men jeg er kommet på hold med en masse jeg ikke kender, hvilket jo bare er skønt, for så er der mulighed for nye venskaber. Sidste år fik jeg de sødeste veninder nogensinde, og vi er dog bare blevet spredt ud på forskellige hold, men de fleste går på de to andre hold i dag. Det er dejligt at komme tilbage. Men et lille minus er nok vejen derud. Jeg bor jo på Amager, og der er lidt langt til Søborg. Her for tiden kører der jo ikke trafik gennem Nørreport, da de bygger om. Det er fra klokken 20. Det er virkelig typisk, da Nørreport er min ”nøgle” til alting. Jeg måtte stå af på Østerbro og senere ende på Kongens Nytorv, for så at kunne komme på Amager. Nu er jeg træt og vil meget gerne sove. Godnat! Ps. Der sker muligvis noget stort for bloggen inden for den kommende tid…